J-dagen over alle J-dage!

Af Anita Odsbjerg Pedersen

Så er et af årets helt store højdepunkter lige rundt om hjørnet! J-dagen er altid noget helt særligt, og i år er det så heldigt, at denne fantastiske begivenhed falder sammen med endnu et vidunderligt koncept – nemlig Nobel Night!

Sådan et lækkert sammentræf går selvfølgelig ikke det altid festglade og veloplagte personale i Klub.ling næsen forbi!

Det er ikke gået de rare mennesker i Klub.lings næser forbi, og af den grund har de forberedt en kæmpe fest for jer alle sammen på fredag, og nu mangler de bare jer – Ja JER! – som gæster. Der er forberedt intet mindre end en fuldstændig legendarisk aften med nissehuer, julenisser, dans og formidabel musik når sneen på alle måder falder i Klub.ling!

Det giver sig selv, at dette bliver en Nobel Night, som du simpelthen bare ikke må gå glip af! Hvis du dog stadig ikke er helt overbevist, så hør her: De forkæler jer i stor stil dernede for der er juleøl til KUN 10 DKK den første time efter, at herlighederne er frigivet!

Sneen falder præcis kl. 20.59, så vær klar og parat ved baren, når det går løs!

Derudover kan du trygt regne med, at der bliver gang i den i endnu højere grad end der plejer at være imorgen! Festen holdes nemlig i samarbejde med foreningen ComMa, så der vil helt sikkert være proppet med dejlige mennesker hele aftenen!

Det bliver en fed, fed, fed fest, og vi regner med at se hver evigt eneste af jer dernede!

 

P.S. Hold øje med #SLSpirit på Studenterlaugets Snapchat! Vi har hørt en lille fugl synge om, at de dejlige mennesker i Klub.ling har den hele dagen imorgen!