jobs_header_graphic

IT Manager

ER DU STUDENTERLAUGETS NYE IT MANAGER?

Vil du have Danmarks bedste studiejob inden for IT? Stiler du imod en karriere inden for IT? Har du mod på at løfte udfordringer inden for strategisk planlægning, projektledelse og IT drift? Og vil du være med til at skabe Danmarks bedste studiemiljø i tæt samarbejde med dine kolleger?

Studenterlauget søger en skarp og handlekraftig studerende til stillingen som IT Manager. Som IT Manager bliver du en del af Studenterlaugets direktion, som har ansvaret for den daglige drift af SL.

Rollen som IT Manager indebærer:

… at du har det overordnet ansvar for driften, udviklingen og optimeringen af SL’s mange IT systemer, som daglig anvendes af studerende og medarbejdere.
… at du deltager eller leder projekter på tværs af afdelinger og fagligheder.
… at du kommer til at ansætte og opbygge et nyt team af IT-medarbejdere.

Vi søger en der:

… er villig til at ofre tid og kræfter på at løse opgaver, som der ikke altid er en umiddelbar løsning på.
… er i stand til at prioritere og holde mange bolde i luften, da der ofte er mange simultane opgaver som skal løses.
… er nysgerrig og har flair for IT.
… har kendskab til Windows Server, Mac OSX, WordPress, wooCommerce, Google Apps. mm.
… har en basis forståelse for netværks opsætning
… har kendskab og arbejdet med følgende kodesprog: HTML, CSS & PHP *
… som er studerende på AU og kan besidde stillingen i minimum 2 år *
… taler og skriver flydende dansk *
* følgende er et krav.

Vi tilbyder:

… et studierelevant arbejde i Danmarks største (og hyggeligste) studenterforening
… organisationserfaring og en mulighed for at omsætte teori i praksis
… et udfordrende job med en stejl læringskurve
… et månedslønnet job (12-15 timer) med fleksible arbejdstider

Hvis jobbet har fanget din interesse, så send din ansøgning med vedlagt CV og vellignende billede til IT Manager, Søren Linck på sl@studenterlauget.dk senest den 20. april. Hvis du har nogen spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Søren per e-mail eller telefon 28 56 33 34.

Læs venligst vores “recruitment policy” på www.studenterlauget.dk/jobs, inden du søger om jobbet.